.45 ACP

ACP står for ´Automatic Colt Pistol´, og er designet af våbengeniet John Browning. Den blev introduceret i 1906, efter den amerikanske hær havde efterspurgt en patron i netop denne kaliber til håndvåben.

Under den spansk-amerikanske krig angreb narkotikabedøvede filippinske stammekrigere de amerikanske tropper med manchetter. De udleverede kaliber .38 revolvere var ofte for svage til at stoppe de frembrusende krigere, hvilket resulterede i amerikanske tab.

Som modtræk udviklede John Browning, til sin nye .45 ACP-patron, den klassiske Colt M1911-automatpistol. Den blev i 1911 (deraf navnet) antaget som standardpistolen i den amerikanske hær - en plads den bibeholdt i næsten 75 år!

Selvom den amerikanske hær officielt er skiftet fra .45 ACP til 9mm Luger, anvender nogle specialenheder til stadighed .45 ACP patronen. Hertil kommer FBI´s Hostage Rescue Team. I USA er patronen meget udbredt, og næsten alle pistoler fås i denne kaliber.

 

.45 ACP er stadig en særdeles effektiv patron. Den kombinerer god præcision, moderat rekyl og høj ´stopping power´. Ulempen ved patronen er, at den er meget stor og at den derfor optaget meget plads i et våben. Produktionsprisen for en .45 ACP patron er ligeledes højere end f.eks. 9mm Luger.

Projektilet er stort og bevæger sig langsomt. Udgangshastigheden for ikke +P ammunition ligger ofte et godt stykke under lydens hastighed. Vægten på projektilet er som oftest på hele 230 grain, hvilket er næsten dobbelt så meget som en 9mm Luger.

Pga. af den lave udgangshastighed og den høje projektilvægt falder .45 ACP meget hurtigt. På 50 meter er den faldet 5 cm og på 100 meter er den faldet næsten 21 cm.

Desværre er .45 ACP ikke en tilladt kaliber i Danmark. Vil man eje og skyde med en 1911-automatpistol, må man tage til takke med 9mm udgaver, hvilket begrænset udvalget betydeligt.

 

.45 ACP
230 grain (14,9 g)
Full Metal Jacket
V0 = 255 m/s
E0 = 485 J