.38 Special

Patronen er designet af Smith & Wesson og introduceret i 1902, og har fungeret som standard kaliber i det amerikanske politiets revolvere fra 1920´erne op til 1980´erne, hvor man løbende er gået over til automatpistoler.

.38 Special benyttes stadig, her 100 år efter dens introduktion, i stor udstrækning til sportsskydning. Dens bløde og nemt kontrollerbare rekyl gør den oplagt til brug i små revolvere, og giver stor nøjagtighed pga. det lave tryk under affyringen.

Nogle benytter patronen til selvforsvar pga. dens lave rekyl, men selv i de kraftigste udgaver med Jacketed Hollow Point kommer anslagsenergien ofte aldrig over 390 J, hvilket ikke nødvendigvis er nok til at standse en angriber.

Patronen blev oprindeligt fremstillet til sortkrudt, som benytter sig af lavere tryk, og dette har man bibeholdt ved overgangen til røgsvagt krudt. Der findes dog en kraftigere variant af .38 Special, kaldet +P. P henfører til det højere tryk (Pressure).

 

+P patronerne leverer en noget højere udgangshastighed med samme projektilvægt, hvilket typisk giver cirka 40% mere anslagsenergi - dog stadig noget under 9mm Luger.

Pga. den forholdsvis høje projektilvægt og meget lave udgangshastighed, som ikke kommer over lydens hastighed, har .38 Special en meget krum kuglebane. På 50 meter falder den 6 cm og ude på 100 meter, er den faldet hele 25 cm. Ved terrænskydning er det meget vigtigt at kende disse tal for at kunne kompensere for mål med forskellig afstand. Et hurtigere og/eller lettere projektil så som 9mm Luger eller .357 Magnum har begge en væstentlig fladere kuglebane.

Da hylstret til en .38 Special har samme diameter som en .357 Magnum patron, kan .38 Special affyres fra en .357 Magnum revolver - men ikke omvendt, da .357 hylstret er længere. Dette er for at sikre, at man ikke anvender de meget kraftige .357 Magnum patroner i en spinkel revolver, som kun er trykprøvet på almindelig .38 Special ammunition.

 

.38 Special
158 grain (10,2 g)
Lead Round Nose
V0 = 230 m/s
E0 = 270 J